Hjem | Velkommen til Totobe Resort

Velkommen til Totobe Resort

Totobe Resort ligger på en af de smukkeste og mest ugenerte strande i Costa Rica. Resorten består af to 2-etagers huse, bygget med udgangspunkt i landets traditionelle byggestil. Den åbne løsning i nederste etage giver en glidende overgang til udendørsområdene, og eksponerer den enestående beliggenhed. På forsiden åbner husene sig ud mod den uendelige strand, som du har for dig selv, og bag husene finder du svømmebassinet.

Du vågner om morgenen til det vidunderlige lys fra den varme farvemættede solopgang og lyden af bølgerne. Nærheden til naturen giver dig chancen for at opleve dyr du ellers kun ser i dyreparker; bl.a. iguanaer, brøleaber og vaskebjørne. Når du går en tur på stranden, havner du måske midt i en flok pelikaner på vej til deres furageringssted. Farverige, tropiske blomster tiltrækker kolibrier, smukke sommerfugle og mærkelige insekter, og du kan rolig nyde den uspolerede natur.

Vi ønsker at du skal føle dig lige så afslappet som derhjemme, men også at der bliver taget vare på dit velbefindende. På Totobe Resort har du derfor adgang til alle de faciliteter som et godt og bekvemt hotel kan tilbyde, og værten vil være til disposition alle ugens 7 dage. Slap af med familie og venner mens din personlige kok tilbereder dit næste måltid, eller måske du foretrækker at lave din egen mad. Vi kan love dig en uforglemmelig ferie, og kan være behjælpelige med at tilpasse hvert ophold individuelt; energifyldt aktivitetsferie for nogen, eller hvis du bare vil tilbringe ferien i pura vida-stil på stranden.